Når man kommer i en situation, hvor man har brug for pleje, tryghed og omsorg, bør det være en selvfølge at denne hjælp bliver leveret med værdighed og respekt, uanset om man er ældre, handicappet eller blot har brug for midlertidig hjælp.

Politisk laver vi servicestandarder og tildeler økonomien til de enkelte områder. Det har selvfølgelig betydning for servicen og hvordan den bliver leveret, men den vigtigste forudsætning for at hjælpen bliver leveret med værdighed og respekt, er vores ansatte.
Vores ansatte er derfor vores vigtigste ressource, de er kvalificerede, engagerede og tager ansvar for deres arbejde i hverdagen, de møder ind på jobbet med det formål at levere den bedste service til borgerne, tak for det.

Men hvordan sikre vi at dette også er tilfældet i fremtiden, mangel på kvalificeret og uddannet personale er et stigende problem inden for ældreområdet. Der er 2 ting som skal lykkes, hvis vi i fremtiden skal have det nødvendige antal hænder i plejesektoren. Vi skal evne at fastholde de gode medarbejdere vi har i forvejen, og vi skal have gjort det attraktivt at uddanne sig og arbejde indenfor plejen.
Fastholdelse af vores ansatte, handler om gode arbejdsforhold. Når man arbejder i et job, hvor nærmest 100% af ens arbejdsopgaver er direkte kontakt med borgeren, kan der opstå hændelser eller pludselige situationer som den enkelte selv må finde løsningen på. I disse tilfælde er det vigtigt med mulighed for sparring med kollegaer, eller med en ledelse som både er synlig og nærværende. Vi skal forsøge at tilrettelægge arbejdet, både med hensyn til arbejdsplaner, mødetider og indholdet i jobbet, så det passer de fleste. Når vi taler om arbejdsopgaver, mener jeg vi skal bruge de enkeltes kompetencer, så man lov at bruge sine kvalifikationer mest muligt, det tror jeg giver tilfredshed i jobbet.
Når det gælder at skaffe nye medarbejdere, starter det med at få nogle til at tage uddannelsen. Her har vi helt sikkert fejlet de sidste flere år, SoSu uddannelserne er ofte blevet brugt og italesat som et sted hvor vi kunne indplacere primært piger/kvinder som ikke selv har fundet deres plads på arbejdsmarkedet, det gælder både danskere og indvandrer. Vi skal have italesat både uddannelsen og jobbet med den respekt det fortjener. Vi kan ikke være bekendt at et job hvor man hjælper de måske svageste mennesker i vores kommune, ikke er mere værdsat og respekteret.
Jeg kunne godt tænke mig der blev mulighed for at lave fritidsjobs, hvor unge kunne arbejde på et plejecenter eller på en institution, for på den måde at snuse til jobbet, og mærke hvor stor en forskel man kan gøre for et andet menneske.

Hvad kan modtageren af pleje og omsorg så forvente, ud over en god service leveret med værdighed og respekt? Jeg ser gerne at der åbnes mest muligt op for, at den enkelte selv kan træffe forskellige valg omkring deres dagligdag, og hvordan de ønsker deres hjælp bliver leveret.
Det gælder når der skal vælges plejehjem, hvem der skal levere maden eller den praktiske og personlige hjælp de er visiteret til. Der kan være en dag, hvor man har mere brug for nærvær og et øre der lytter, end behov for gulvvask i baggangen. Alle skal have mulighed for at træffe de valg, de mener giver dem den bedst hverdag, også selv om man er blevet ældre.

God og værdig ældrepleje, skal prioriteres højt. Det vil jeg arbejde for.