Når man kommer i en situation, hvor man har brug for pleje, tryghed og omsorg, bør det være en selvfølge, at denne hjælp bliver leveret med værdighed og respekt, uanset om man er ældre, handicappet eller blot har brug for midlertidig hjælp.

Vi kan i Byrådet beslutte servicestandarder og tildele økonomi til området, men den vigtigste forudsætning for at modtageren af hjælpen oplever værdighed og respekt er vores ansatte.

Vores ansatte er derfor vores vigtigste ressource, de er kvalificerede, engagerede og tager ansvar for deres arbejde i hverdagen, de møder ind på jobbet med det ene formål at levere den bedste service til borgerne, tak for det.

Men hvordan sikre vi at dette også er tilfældet i fremtiden, mangel på kvalificeret og uddannet personale er et stigende problem inden for ældreområdet. To ting skal lykkes, hvis vi i fremtiden skal have det nødvendige antal hænder i plejesektoren. Vi skal dels evne fortsat at fastholde de dygtige medarbejdere vi har, og så skal vi have gjort det attraktivt at uddanne sig og arbejde indenfor plejen.

Fastholdelse af vores ansatte, handler om gode arbejdsforhold. Når man arbejder i et job, hvor nærmest 100% af ens arbejdsopgaver er direkte kontakt med borgeren, kan der opstå hændelser eller pludselige situationer som den enkelte selv må finde løsningen på. I disse tilfælde er det vigtigt med mulighed for sparring med kollegaer, og en ledelse som både er synlig og nærværende.

Vi skal arbejde på, at arbejdstiden og vagtplanen kan planlægges så de passer bedst muligt til den enkeltes situation. Jeg tror der er forskel på, hvordan den enkelte ønsker sin arbejdsplan ser ud, alt efter hvor man er i livet. Der er forskel på om man er en småbørnsfamilien, man er midt i livet eller nærmer sig seniorlivet og måske derfor ønsker lavere timetal eller en ugentlig fridag.

Det er også vigtigt, at vi hele tiden forsøger at drage nytte af den enkeltes kompetencer og uddannelse. De fleste trives bedst med at have udfordringer, og bruge deres faglighed i det daglige arbejde.

Med det hele starter med uddannelsen på Sosu-skolen. Uddannelsen fortjener at blive talt op, i disse år er der fokus på erhvervsuddannelserne, og hvilken uddannelse giver mere mening, end den hvor du yder service til en medborger som har brug for hjælp.

Jeg tror desværre ikke kendskabet til hvad jobbet indebærer, er specielt højt. Opgaverne er mange og forskellige, der er både den personlige pleje, medicin håndtering, og hele den sociale og menneskelige kontakt, hvor den ansatte yder omsorg og nærvær overfor borgeren.

Heldigvis er der åbnet lidt for forskellige fritidsjobs på vores plejehjem, hvor de unge kan snuse til opgaverne, naturligvis mest omsorg og nærvær. Men de får lov at mærke hvor meget det betyder, når man gør noget for nogen som har behov for hjælp og støtte, og hvor meget man får igen. 

Vi skal igen og igen italesætte, at en uddannelse og et job, hvor man hjælper de svageste, skal omtales med respekt.

Hvad kan modtageren af pleje og omsorg så forvente, ud over en god service leveret med værdighed og respekt? Jeg ønsker der åbnes mest muligt op for, den enkelte selv kan træffe forskellige valg omkring deres dagligdag, og hvordan de ønsker deres hjælp bliver leveret.
Når man bliver ældre, betyder det at man har levet et helt liv. Et liv hvor man har truffet adskillige valg, omkring ens hverdag. Det har man været i stand til tidligere, det er man også selv om man er blevet ældre.

Det er trods alt den ældre, der har kendt sig selv længst.

God og værdig ældrepleje, skal prioriteres højt. Det vil jeg arbejde for.